Seneste nyt
nyhedsarkiv...

 

Godt nyt for gamerne: E-sport i tv-pakke 3 og på Ekstrakanalen i 2017

2016.12.19 SMH
 

E-sport og online gaming er i stor vækst - ikke mindst hos vores yngre målgruppe. I Stofa har vi med spænding fulgt udviklingen de sidste år. Derfor har vi også en stærk tro på, at vi med tv-kanalen eSportsTV nu kan tilbyde nyt tv-indhold, som vil være attraktivt for mange unge tv-seere.
Vi har lavet en særdeles attraktiv aftale med Viasat om tv-kanalen eSportsTV. Kanalen bliver en del af tv-pakke 3 i forbindelse med kanalomlægningen. Aftalen betyder, at vi i hele 2017 kan tilbyde medlemmerne med tv-pakke 3 eSportsTV helt uden beregning. Stofa afholder også KODA-omkostningen for kanalen.
På Ekstrakanalen i første kvartal
Den nye tv-kanale bliver som nævnt en del af tv-pakke 3. Derudover dedikerer vi i hele første kvartal af 2017 Stofa Ekstrakanalen til eSportsTV, så alle medlemmer – uanset hvilken tv-pakke de har - kan se den nye kanal dér.

Desuden vil eSportsTV i 2017 også blive tilbudt som FritValgs-kanal og i Stofa MitTv. Forventet pris for kanalen er 20 kr. mdr.
Værd at vide om eSportsTV
eSportsTV er verdens første dedikerede tv-kanal med live e-sport. Kanalen er engelsksproget og sender alle døgnets timer. Herunder årligt mere end 2.000 timers live e-sport og gaming med de førende e-sports-stjerner og professionelle ligaer og mesterskaber (fx ESLOne, Intel® Extreme Masters, ESL Pro League og DreamHack).
• 65-70 pct. af eSportsTVs seere er mænd
• Aldersgruppen er primært 21-35 år
• 62 pct. af seerne spiller selv e-sport/online gaming
• De er storforbrugere af internet og eSportsTV vil derfor kunne øge interessen for internet med høj hastighed
• Mange seere vil sandsynligvis have eSportsTV kørende på deres tv samtidig med, at de selv spiller online gaming på deres pc
Har du spørgsmål om eSportsTV, er du velkommen til at kontakte Stofa på Tlf. 88 30 30 30.

  

SE indgår aftale om køb af Boxer

2016.12.18 SMH
 

SE har indgået en aftale med svenske Teracom Group AB om køb af Boxer TV i Danmark, herunder Boxer TVs 280.000 tv-kunder. Købet af Boxer TV vil forstærke SE/Stofas tv-forretning og sikre vores seere og medlemmer mere konkurrence, bedre indhold og konkurrencedygtige priser. Købsaftalen er betinget af godkendelser fra myndighederne .
  

Højere hastighed på den gratis bærelinje

2016.12.01 SMH
 

I september skruede Stofa op for hastigheden for langt de fleste bredbåndsmedlemmer og lancerede samtidig flere symmetriske hastigheder til medlemmerne.
For nylig har Stofa ligeledes skruet op for hastigheden på den gratis internetforbindelse (også kaldet bærelinje) fra 1/0,5 Mbit til 2/1 Mbit. Prisen for medlemmerne er som før 0 kr.
Stofa mener alle skal have adgang til en god oplevelse
Opgraderingen til 2/1 Mbit trådte i kraft 1. november. Når Stofa har skruet op for hastigheden her er det blandt andet for at give alle medlemmer adgang til deres telefoni- og SmartTv-tjenester og sikre, at alle får en god oplevelse med deres Stofa-produkter. Også de medlemmer, der ikke synes de har behov for et af vores hurtigere bredbåndsprodukter. Internetforbindelsen betyder også, at alle medlemmer har adgang til netbank og har mulighed for at læse digital post fra for eksempel det offentlige.

 

Stofa kunder i Rødby

2016.11.27 SMH
 

Den 01. december 2016 bytter dine tv-kanaler plads. Ændringerne foretages om formiddagen og efter kl. 14.00 kan du derfor få brug for at lave en kanalsøgning på dit tv - få hjælp på stofa.dk/kanal.

Har du en Stofa Smarttv boks, indstiller din boks selv dine tv-kanaler. Nogle af dine tv-kanaler får en ny plads, så hvis du har lavet en favoritliste på dit tv eller låst nogle tv-kanaler, skal de indstilles igen.

I forbindelse med din kanalsøgning kan du få brug for at indtaste disse værdier på dit tv:

Frekvens: 346MHz
Netværks ID: 0
Modulation: 64 QAM
Symbolrate: 6900 KS

Se dine muligheder for TV-kanaler her
 

Stofa har "skruet op" for bredbåndshastighederne ...

2016.09.29 SMH
 

Der er kamp om internetkunderne på det danske marked, hvilket har fået Stofa til at "skrue op" for bredbåndshastighederne. Pt. er bredbåndshastighederne, der tilbydes kunder i Rødby, som på nedenstående billede:

 

 

Du kan læse mere om bredbåndshastighederne på Stofa`s hjemmeside ved at klikke på ovenstående billede ....

 

Generalforsamlingen i Brugerforeningen Stofa Rødby forløb fint ...

2016.03.22 SMH
 

Der blev ved Brugerforeningen Stofa Rødby`s generalforsamling udtrykt tilfredshed med bestyrelsens arbejde i det forløbne år, hvilket da også kunne konstateres, idet alle de 4 bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt.

På generalforsamlingen deltog ligeledes 2 repræsentanter fra Stofa, der ivrigt kunne svare på mange spørgsmål fra de cirka 20 fremmødte personer.

Læs mødereferat og formandens beretning på denne side .

 

Brugerforeningen Stofa Rødby afholder generalforsamling 15. marts 2016

2016.02.22 SMH
 

Brugerforeningen Stofa Rødby afholder generalforsamling tirsdag, den 15. marts 2016 i Willers Gaard med start kl. 19.00.

Dagsorden ifølge vedtægterne
(som du kan læse under topmenupunktet Om Brugerforeningen).

 

Pixelleringer på TV ...

2016.02.12 SMH
 

Der har i den seneste tid været konstateret periodevis pixeleringer på TV, hvilket stadig forekommer på enkelte programmer og hos enkelte brugere..... Der er pt. et intenst samarbejde mellem Stofa`s tekniske afdeling og Brugerforeningen Stofa Rødby`s bestyrelse for at finde årsag og løsning af problemerne hos de enkelte brugere. Det er vigtigt at sikre sig, at installationen er korrekt udført - bl.a. antennekabler, forstærkere, samlinger m.m. for at sikre et godt signal. Du/I kan få nyttig information via nedenstående link:

https://stofa.dk/kundeservice/faa-hjaelp-til-opnaa-et-godt-signal

  

Nu kan Stofa brugerne i Rødby opnå 300 Mbit downloadhastighed...

2016.02.04 SMH
 

Stofa meddeler, at de nu har opgraderet backbone forbindelsen til Rødby til et 10 Giga link, så brugerne i Rødby sikres stabile internetaktiviteter. En udbygning af anlægget i Rødby har endvidere medført, at der nu tilbydes 300 M/bit downloadhastighed.